11.03.24 – Ny centerleder i Jels-Rødding Centrene

Pressemeddelelse fra Jels-Rødding Centrene

Ny centerleder i Jels-Rødding Centrene

1. maj 2024 tiltræder Ole Madsen som ny centerleder for Jels-Rødding Centrene. Ole Madsen har stor og bred erfaring inden for området, hvor han tidligere været
Centerchef for Bramdrupdam Sports og mødecenter, adm. Direktør for Sydbank Arena i Kolding, General Maneger for Landal SeaWest og senest som Centerchef for Brande Hallerne. Foruden mange års ledererfaring og erfaring med drift og udvikling af idrætscentre, er Ole Madsen også rundet af det frivillige foreningsliv, både som aktiv udøvende og som træner indenfor fodbold.

Med Oles erfaring og gode menneskelige egenskaber skal han, sammen med det dygtige personale og bestyrelsen bygge videre på den udvikling, vi har igangsat med sammenlægning mellem Jels Thorhallen og Rødding Centret. Vi ser frem til og glæder os til samarbejdet med Ole.” udtaler formand for Jels-Rødding Centrene, Lone Houmann Holst

”Jeg ser utrolig meget frem til at starte, møde alle mine nye kollegaer, byens borgere, foreninger og gæster. Jeg vil gøre alt for at centrene kan køre videre på positiv vis efter den gode indsats min forgænger har leveret”, udtaler Ole Madsen.

Ole Madsen er 54 år og bosiddende i Kolding sammen med sin kone Lene Sand Madsen. I sin fritid dyrker Ole padel, løb og pulstræning.

På vegne af bestyrelsen
Lone Houmann Holst, mobil 20974372
Formand

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

33 + = 35